Hvordan foregår en rodbehandling?

on October 5, 2018

En rodbehandling er nødvendig, hvis nerven (også kaldet pulpa) i en af dine tænder bliver beskadiget. Den kan blive beskadiget på flere måder. For eksempel kan tanden få et stød, så nerven dør. Det kan også handle om en krone eller fyldning, der sidder for tæt på nerven og dermed dræber den. Det kan i mange tilfælde være en tand angrebet af caries, hvor hullet når helt ned til nerven, og tandens nerve dermed bliver betændt på grund af bakterier, der trænger derned.

Uanset om tandens nerve er beskadiget, betændt eller allerede død, skal den fjernes. Hvis den ikke bliver fjernes, gør det kun problemet værre. Mange tandlæger på Østerbro får patienter ind til rodbehandling, hvor betændelsestilstanden allerede er fremskreden, og det derfor bliver nødvendigt med en decideret rodspidsbehandling. Skal du have en rodbehandling på Østerbro, vil det ofte være fordi du allerede har haft store smerter på grund af den betændte eller døde nerve – og ventetid gør det kun værre.

Betændelse i tandnerven kan sprede sig

En betændelse i tandnerven kan sprede sig. Hvis problemet ikke bliver løst gennem en rodbehandling, kan betændelsestilstanden nå ned til tandens rod, og så bliver det sværere at fjerne bakterierne og ’rydde op’ omkring tandens nerve og rod. Det kan også resultere i deciderede tandbylder eller cyster.

En ubehandlet tandnervebetændelse er altså farlig, og derfor er en rodbehandling nødvendig.

Selve behandlingen

Hvordan foregår så selve rodbehandlingen? Når tandlægen har fastlagt, hvad problemet skyldes, får du en lokalbedøvelse, og derefter går operationen i gang. Først vil tandlægen bore hul i tanden helt ned til rodens spids. Derefter vil tandlægen ved hjælp af meget tynde rodfile, der føres ned gennem hullet, fjerne den beskadigede eller døde nerve samt de medfølgende bakterier. Det er meget vigtigt at få alle bakterierne med op, men det er ikke altid muligt. Derfor kan det være, at det bliver nødvendigt med en efterfølgende behandling. En rodbehandling er nemlig ikke ukompliceret, men med moderne tandteknologi er det blevet en hel del nemmere at behandle tanden.

Du kan være uheldig, i og med at betændelsestilstanden allerede har bredt sig til tandens rodspids. Hvis du har fået en decideret rodspidsbetændelse, er det nødvendigt at foretage rensninger af rodkanalen flere gange. Det er kompliceret, fordi rodkanalen skal forsegles imellem hver behandling, for at der ikke skal trænge nye bakterier derned.

Uanset om der er tale om rodbehandling eller rodspidsbehandling, vil hulrummet hvor tandens nerve sad til sidst blive fyldt ud af et plastmateriale, og du får en fyldning oveni, der skal forsegle hullet og forhindre fremtidige problemer.

Svaneklinikken

Østerbrogade 148, 1. tv.

2100 København Ø

39 29 47 41


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *